DA haffde all verden it tungemaal oc tale. Oc der de droge mod østen / funde de en slæt plan i Sinear land / oc bode der / och sagde til huer andre / kommer / oc lader oss stryge tegelstene oc brende / saa toge de tegel for sten / och leer for kalck / oc sag de / kommer / lader oss bygge en stad och taarn / som kand recke op til Himmelen / at wi kunde gøre oss it Naffn / thi det kan vel ske ath wi bliffue atspridde i alle land.
Da for HERREN ned ath see den stad och taarn / som Menniskens børn bygde. Oc HERREN sagde / See / Dette er it honde folck / och de haffue alle it honde tungemaal / och de begynte at gøre dette / de lade icke aff alt det som de haffue taget dem fore at gøre. Kommer / lader oss fare ned / och foruilde deris tungemaal / at ingen forstaar den andens tale. Saa atspridde HERREN dem der fra bort i alle land / at de motte lade aff ath bygge Staden / der fore kallis hans naffn Babel / thi HERREN foruillede der alle lands tungemaal / oc spridde dem der fra bort i alle land.
Danske Bibel (1871)
Og al Jorden havde eet Tungemaal og eet Sprog.
Og det skete, der de rejste fra Østen, da fandt de en Dal i Landet Sinear og boede der.
Og de sagde, den ene til den anden: Velan, lader os stryge Tegl og brænde dem vel; og de havde Tegl for Sten, og Jordbeg havde de for Kalk.
Og de sagde: Velan, lader os bygge os en Stad og et Taarn, hvis Spidse kan naa op til Himmelen, og lader os gøre os et Navn, at vi ikke skulle adspredes over al Jorden.
Da nedfor Herren for at se den Stad og det Taarn, som Menneskens Børn byggede.
Og Herren sagde: Se, dette er eet Folk, og de have alle eet tungemaal, og dette have de begyndt at gøre; og nu vil intet formenes dem af alt, hvad de faa i Sinde at gøre.
Velan, lader os fare ned og blande deres Tungemaal der, at den ene ikke forstaar den andens Tungemaal.
Og Herren adspredte dem derfra over al Jordens Kreds; og de lode af at bygge Staden.
Derfor kaldte man dens Navn Babel; thi Herren blandede der al Jordens Tungemaal, og Herren adspredte dem derfra over al Jordens Kreds
Hele Menneskeheden havde eet Tungemål og samme Sprog.
Da de nu drog østerpå, traf de på en
Dal i Sinear, og der slog de sig ned.
Da sagde de til hverandre: "Kom, lad os stryge
Teglsten og brænde dem godt!" De brugte nemlig Tegl som
Sten og Jordbeg som Kalk.
Derpå sagde de: "Kom, lad os bygge os en By og et
Tårn, hvis Top når til Himmelen, og skabe os et Navn,
for at vi ikke skal spredes ud over hele Jorden!"
Men HERREN steg ned for at se Byen og Tårnet,
som Menneskebørnene byggede,
og han sagde: "Se, de er eet Folk og har alle eet
Tungemål; og når de nu først er begyndt
således, er intet, som de sætter sig for, umuligt for
dem;
lad os derfor stige ned og forvirre deres Tungemål der,
så de ikke forstår hverandres Tungemål!"
Da spredte HERREN dem fra det Sted ud over hele Jorden, og
de opgav at bygge Byen.
Derfor kaldte man den Babel, thi der forvirrede HERREN al
Jordens Tungemål, og derfra spredte HERREN dem ud over hele
Jorden.
Nu var det sådan at hele jorden havde ét sprog og ét sæt ord.
Mens de nu drog mod øst, fandt de til sidst en slette i Si′nears land og bosatte sig dér.
Da sagde de til hinanden: „Kom! Lad os lave teglsten og hærde dem ved brænding.“ Således tjente tegl som sten for dem, og asfalt tjente som mørtel for dem.
Nu sagde de så: „Kom! Lad os bygge os en by og også et tårn med dets top i himmelen, og lad os gøre vort navn berømt, for at vi ikke skal spredes over hele jordens flade.“
Så steg Jehova ned for at se byen og tårnet som menneskenes sønner havde bygget.
Derpå sagde Jehova: „Se! De er ét folk og de har alle ét sprog, og dette begynder de med at gøre. Så nu vil intet som de måtte have i sinde at gøre, være umuligt for dem.
Kom! Lad os stige ned og forvirre deres sprog dér, så de ikke kan forstå hinandens sprog.“
Da spredte Jehova dem derfra over hele jordens flade, og de holdt efterhånden op med at bygge byen.
Af den grund gav man den navnet Ba′bel, for dér havde Jehova forvirret hele jordens sprog, og derfra havde Jehova spredt dem over hele jordens flade.
Efter oversvømmelsen bevægede de sig rundt i Østen og kom til en frugtbar slette i landet Shinar,[a] hvor de slog sig ned.
De sagde til hinanden: „Lad os forme mursten og brænde dem hårde, og lad os bruge asfalt som mørtel.
Så kan vi bygge en stor by med et tårn, som når op til himlen. Et sådant projekt vil gøre os berømte og hindre, at vi bliver spredt ud over jorden.”
Men Gud steg ned for at se på byen og tårnet, som de var ved at bygge.
„Se, hvad de er i stand til at udrette, når de er enige og taler samme sprog,” sagde Gud. „Intet vil være umuligt for dem.
Lad os derfor give dem forskellige sprog, så de ikke længere forstår hinanden.”
På den måde fik Gud spredt dem ud over hele jorden, og de fik aldrig fuldendt deres byggeri.
Man kaldte den påbegyndte by for Babel,[b] for det var dér, Herren forvirrede menneskene ved at give dem forskellige sprog, og som følge deraf spredtes de ud over hele jorden.
You can support this site by Buying Me A Coffee, and if you like what you see on this page, you can use the buttons below to share it with people you know.
If you like this site and find it useful, you can support it by making a donation via PayPal or Patreon, or by contributing in other ways. Omniglot is how I make my living.
Note: all links on this site to Amazon.com, Amazon.co.uk and Amazon.fr are affiliate links. This means I earn a commission if you click on any of them and buy something. So by clicking on these links you can help to support this site.
